Tilbage i 1919 forudså en ung visionær fra Danmark, hvordan industrialisering og elektrificering ville skabe et behov for elektriske komponenter og skabte derfor Solar. Virksomheden er nu børsnoteret, tæller 3.000 ansatte og har datterselskaber i fem lande.
Hundrede år efter opstarten af Solar er det stadig den samme visionære ånd, som karakteriserer virksomheden, og Solar er fortsat en fast tilhænger af at indføre ny teknologi. Med denne tilgang – og i kombination med Solars største salgsargument om at sikre hurtige og præcise leveringer – er det for dem helt naturligt at blive de første til at koble Element Logics robotteknologi, eOperator, på deres eksisterende AutoStore-løsning. Det gør Solar til en af verdens første til at automatisere varepluk på denne måde.
Modernisering med eOperator
”Kravene til effektivitet og udvikling er høje, og hos Solar ønsker vi at være en del af den robottekniske og teknologiske udvikling,” siger Sondre Ressem, VP Operations hos Solar.
Element Logics robotplukkeenhed, eOperator, har nu været i drift på Solars lager i Norge i et par måneder. Fra karruselporten i AutoStore plukker enheden kundeordrer direkte i pakker, som herefter er klar til at blive sendt ud til kunderne.
”Vi ønskede, at eOperator skulle følge med de udviklende tendenser i samfundet. Vores mål er at fortsætte med at vokse, samtidig med at vi også fokuserer på omkostninger, effektivitet, bæredygtighed og digitalisering. For at gøre dette er vi nødt til at indføre ny teknologi – ny teknologi, som kan hjælpe os i vores daglige arbejde og produktion,” siger Sondre Ressem.
En skelsættende installering
”Presset på forsyningskæderne er i dag massivt. Derfor udviklede vi eOperator til at hjælpe vores kunder med at blive endnu mere effektive gennem automatisering,” siger Henrik Berglund, forretningsudvikler hos Element Logic.
Henrik Berglund har været ansvarlig for udviklingen af eOperator og forklarer, at Solar-installeringen er en milepæl.
”Nu er enheden i drift i et rigtigt lager, i et produktionsmiljø, som håndterer rigtige kundeordrer og bliver drevet af Solars lagerpersonale. Antallet af varer, som kan plukkes, og plukpræstationen overstiger også vores forventninger,” siger Berglund.
Skalerbarheden og det at kunne give kunderne mulighed for at vækste med systemet er væsentlige årsager til at vælge Element Logic som din automatiseringspartner.
“eOperator udstyrer os med et andet værktøj i værktøjskassen, når det kommer til skalerbarhed. For mange kunder vil dette være den næste naturlige udvikling af deres automatiserede lager,” forklarer Henrik Berglund.
e-Operator –automatisering til helt nye højder
”Vi var de første til at implementere AutoStore på et varelager, og vi er nu de første til succesfuldt at implementere eOperator også,” forklarer Niklas Top Aanensen, key account manager i Element Logic Norge.
Tilføjelsen af eOperator gør Element Logic i stand til at udvikle endnu mere effektive og pålidelige automatiseringsløsninger til kunder i en bred vifte af industrier og størrelser. Det giver kunderne mulighed for at øge ordrekapacitet, varehåndteringshastighed og udførelseshastighed.
”Robotarmen kan se et nyt produkt og forsøge at samle det op uden at forprogrammere robotten til den specifikke vare. Med andre ord kan vores kunder nemt udvide deres produktportefølje,” siger Aanensen.
Automatiseret plukning – integreret med AutoStore
eOperator hjælper Solar med virksomhedens daglige produktion, fortæller afdelingsleder Dan Espen Kvale.
”Installeringen var plug- and-play, og tilbagemeldingen fra lagerarbejderne er, at den er nem at bruge,” siger Kvale. “Med denne robotarm videreudvikler vi AutoStore-løsningen og er på forkant med teknologien inden for vores branche.”
Robotarmen er placeret ved en karruselport i en tunnel under AutoStore-gitteret, hvor den arbejder side om side med lagerarbejdere på andre plukkestationer. Den er omgivet af transportbånd, som transporterer pakker til lagerets indgang.
”Det fungerer rigtig godt. Vi er interesseret i at videreudvikle og i at se, om vi kan inkludere endnu flere robotarme i vores produktion,” siger Sondre Ressem.
Skepsis blandt lagerpersonalet til at starte med
”Nogle få medarbejdere var skeptiske i starten og bekymrede sig for, om robotarmen ville overtage deres opgaver. Men efter at have arbejdet side om side med den i et stykke tid, oplever de nu, at det forbedrer deres daglige arbejde, ”siger Dan Espen Kvale.
”At få adgang til ny teknologi og udvikle nye færdigheder gør noget godt med vores medarbejdere. De synes, det er spændende at arbejde med banebrydende teknologi,” tilføjer Sondre Ressem.
Om eOperator
eOperator er Element Logics robotplukketeknologi – også kendt som en robotarmsløsning. Den er udviklet til at arbejde sammen med AutoStore for at automatisere lagre yderligere. eOperator øger ordrekapacitet, varehåndtering og udførelseshastighed ved hjælp af maskinindlæringsteknologi og tislutter AutoStore til materialehåndteringsløsningen.
Robotarmen er baseret på hardware fra det Boston-baserede robotfirma Right Hand Robotics. I to år har den gennemgået omhyggelig testning og været i konstant udvikling hos Element Logics R&D-afdeling for at blive den løsning, den er i dag. Med sin software kan eOperator kommunikere med enhver WMS-software, AutoStore-robotter og vores eManager-software.
Fakta og tal:
- 1.150 m2 gitter
- 40 Red Line-robotter
- 1 eOperator
- 35.000 kasser
- 12 karruselporte
- eManager
Vil du vide mere om eOperator?
Kontakt os for at blive klogere på, hvordan vores robotarm kan hjælpe dig!