Element Logic leverer kæmpe robotlager til T. Hansen

Butikskæden T. Hansen trykker for alvor på gaspedalen med et kæmpe AutoStore-robotlager fra Element Logic. 100 lagerrobotter skal skubbe til grænserne for, hvor hurtigt T. Hansen kan levere autoreservedele og andre varer ud til forbrugerne.

Danmarks største AutoStore-robotlager får fremover adresse i Middelfart.

Her tager T. Hansen inden længe et kæmpe AutoStore-anlæg leveret af Element Logic i brug med 100 lagerrobotter og 160.000 kasser.

Når Element Logic leverer det kæmpe robotlager til T. Hansen, skal lageret effektiviserer kædens logistik i en sådan grad, at T. Hansens kunder fremover vil kunne lægge en ordre frem til klokken 20 og stadig få leveret varerne næste dag. Samtidig skal lageret gøre T. Hansen i stand til at kapre yderligere markedsandele på sine eksportmarkeder, blandt andet i Norge, hvor T. Hansen allerede råder over 40 fysiske butikker og i Sverige, som er et marked, koncernen er på vej ind på.

"”T. Hansen Gruppens rejse fra lille iværksættervirksomhed til i dag international koncern med ambitioner om yderligere ekspansion er en spændende dansk erhvervshistorie, og fra Element Logics side er vi begejstrede over at kunne hjælpe T. Hansen Gruppen på den rejse.” "

— Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør, Element Logic Danmark.
Man looking into camera

Skubber grænserne for hurtig levering

De 100 lagerrobotter er af en særlig type – kaldet Black Line – der blandt andet udmærker sig ved at kunne skifte batterier selv under drift, hvilket betyder, at robotterne i praksis kan arbejde stort set døgnet rundt.

AutoStore-løsningen skal blandt altså andet gøre T. Hansen, der i 2021 omsatte for godt 1,6 milliarder kroner, i stand til at plukke, pakke og forsende varer så hurtigt, at forbrugeren kan bestille et produkt inden klokken 20 om aftenen og stadig få varen leveret næste dag.

”Med robotlageret lægger T. Hansen fundamentet til yderligere vækst, idet de fremtidssikrer deres logistik ved at have en lagerløsning, som de løbende kan udvide og opskalere efter behov. Det er netop dét, der gør AutoStore til så unik en lagerteknologi,” siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

Join our newsletter

Keep up to date, get insights and product updates straight to your inbox.

Sign up

Vil du vide mere?

Bliv klogere på vores andre kundecases

Læs mere her