Vores historie
Lige siden Element Logic i 1985 så dagens lys, har vi fået det maksimale ud af de europæiske varelagre.
Optimering lige fra begyndelsen
Siden Element Logic blev etableret i 1985, har vores mål været at optimere varelagres ydeevne. Vores første automationsprodukter var vertikale karusseller, og inden for et årti blev Element Logic førende på markedet i Norden. Nøglen til vores succes var den samme, som den er i dag; hårdtarbejdende medarbejdere, der er stolte af at forstå kundernes behov, og som har en dyb tiltro til ny teknologi.
I begyndelsen kodede vi vores software via et stopur og optælling af lagermedarbejdernes trin. Selvom vores metoder har udviklet sig siden, forbliver kernen i vores produkt den samme: smart, automatiseret plukteknologi optimeret med vores egen software for at forbedre varelagerets arbejdsgange.
Verdens første AutoStore-partner
Tilbage i 2003 mødtes ophavsmanden til AutoStore-robotterne, Ingvar Hognaland, og Element Logics stifter, Kjell Bakseth, på en messe. Mens branchen lo af AutoStores ”skøre robotidé”, elskede vi den. Seks måneder senere byggede Element Logic verdens første AutoStore-anlæg.
Partnerskabets tidlige år var dog hårde. Markedet var bange for automation, og folk fokuserede på de underliggende risici. Selvom produktet stadig var under udvikling og ikke havde den oppetid, som det er kendt for i dag, var potentialet tydeligt for Element Logic.
Et tæt bånd blev dannet mellem Element Logic og AutoStore. To virksomheder, som kender og interesserer sig for hinanden, og som efterhånden voksede sammen i takt med, at produktet blev færdigudviklet, og markedet begyndte at modnes.
Ekspansion
Norden har altid været Element Logics hjemmemarked, men i 2015 solgte vi vores første AutoStore-projekt uden for Norden. Og i de følgende år blev mere end 50% af vores omsætning genereret uden for Norge. I 2016 åbnede vi vores tyske kontor, mens Storbritannien og Frankrig fulgte efter. Land efter land hjalp vi varelagre til at blive klædt på til fremtiden ved at designe smarte løsninger med AutoStore, hvilket beviseligt har øget effektiviteten på tværs af landegrænser. Over årene har vi således både bygget det største AutoStore-robotlager i verden såvel som det mindste.
I 2020 fik Element Logic tildelt de komplette europæiske distributionsrettigheder for AutoStore og åbnede som følge deraf op for omfattende aktiviteter i andre europæiske lande. Som verdens største AutoStore-distributør siden 2020 fik vi globale distributionsrettigheder i 2022, da vi opkøbte SDI – en amerikansk nøglespiller inden for materialehåndteringsindustrien i Nord- og Sydamerika siden 1977. I dag er vi en af de største systemintegratorer i verden.
Drevet af teknologi
Siden vi købte vores første computer i 1985, har vi aldrig mistet troen på ny teknologi. Det ligger i Element Logics DNA at være first-movers, og vores forretning er baseret på teknologi. Vores software er et af vores største aktiver, da det giver vores kunder mulighed for at maksimere effektiviteten af AutoStore og øge varelagerets produktivitet. Derfor er softwaren under konstant udvikling i vores udviklingsafdeling.
Som AutoStore-pionerer elsker vi robotter, som gør varelagrene bedre. Af den grund slog Element Logic sig også sammen med Right Hand Robotics og lancerede en robotarm med automatisk maskinlæringsteknologi. Robotarmen kan installeres ved en plukkestation og er i stand til at plukke selv varer, som den aldrig har set før. Når den plukker, lærer og forbedrer robotten konstant. For at citere vores testkunde: ”Der er ingen tvivl om, at det her er fremtiden for intralogistik”.
Drevet af mennesker
Selvom vi hver dag arbejder med fantastisk teknologi, værdsætter Element Logic i endnu højere grad mennesker. Vores kultur er ikke baseret på hierarki, og vi fokuserer på at skabe et respektfuldt, ydmygt og åbent arbejdsmiljø. Dette kendetegner også måden, hvorpå vi håndterer kunder og deres udfordringer – intet er for småt eller for stort.