Castik Capital køber over 50 procent af Element Logic: Virksomheden positionerer sig for yderligere vækst

Norske Element Logic, verdens første AutoStore-partner og den største distributør af AutoStore-faciliteter i 2020, meddeler, at den tyske kapitalfond Castik Capital vil indtræde som hovedaktionærer i virksomheden.

Castik Capital køber over 50 procent af virksomheden og vil således blive ejer sammen med Element Logics stiftere, Dag-Adler Blakseth og Kjell Blakseth, virksomhedens ledelsesteam og medarbejdere.

– Vi er glade for at få Castik med om bord. De er et godt match for Element Logic, og de bliver en utroligt stærk partner for virksomheden i fremtiden. Sammen fortsætter vi den utrolige rejse, vi er påbegyndt, samtidig med at vi opretholder “the Element Way” og vores unikke virksomhedskultur, der sætter mennesker i fokus. Der åbner sig utroligt mange spændende muligheder, når vi tilføjer Castiks ekspertise til vores egne kompetencer, erfaringer og ambitioner, siger CEO for Element Logic, Dag-Adler Blakseth.

Element Logic, der har hovedkontor i Kløfta i Norge, har specialiseret sig i automatiserede lagerløsninger centreret omkring AutoStore-systemet. Virksomheden blev grundlagt i 1985 og har i dag 170 ansatte over hele Europa, der designer, implementerer og understøtter en bred vifte af automatiserede og statiske lagerautomatiseringsløsninger til europæiske kunder i en række industrier, suppleret med egenudviklet software og teknologi. Element Logic leverede de første ti AutoStore-løsninger i verden og implementerede i 2020 flere AutoStore-løsninger end nogen anden virksomhed.

Virksomheden har opnået enorm vækst de seneste år og havde i 2020 en omsætning på mere end 100 millioner euro. Med fulde distributionsrettigheder til AutoStore i Europa har Element Logic udvidet og etableret sig på flere markeder i de seneste år. Udover nye markeder som Frankrig, Polen, Benelux og Tjekkiet har virksomheden for nylig åbnet kontorer i Spanien og Finland.

Som hovedaktionærer vil Castik støtte Element Logic i deres ekspansion i Europa samt undersøge yderligere muligheder for at udvide virksomhedens tjenester og softwarefunktioner, delvist gennem selektive fusioner og opkøb.

– Vi er meget tilfredse med muligheden for at indgå i et partnerskab med Dag-Adler og resten af Element Logic-teamet og bidrage til fortsat vækst for virksomheden.

Element Logic har i de seneste år opnået en fantastisk vækst på markedet for lagerautomatisering, der stadig er i sin vorden, fortæller Michael Phillips, som er partner i Castik Capital.

Transaktionen forventes at finde sted i juli 2021.

Join our newsletter

Keep up to date, get insights and product updates straight to your inbox.

Sign up