Billig-arbejdstøj.dk køber AutoStore-robotlager af Element Logic

Element Logic skal til efteråret levere et AutoStore-anlæg til webshoppen Billig-arbejdstøj.dk. Anlægget skal fremtidssikre virksomhedens konkurrenceevne efter en periode med vækst både i Danmark og i udlandet.

Webshoppen Billig-arbejdstøj.dk investerer i fremtiden med købet af et AutoStore-robotlager fra Element Logic, der bliver leveret til efteråret.

Anlæggets foreløbig 30.000 kasser og 30 mobile robotter skal være med til at sikre Billigt-arbejdstøj.dk’s fortsatte effektivitet og konkurrenceevne efter en periode med markant vækst, der blandt andet har kastet fem Gazelle-priser i træk og en international ekspansion af sig.

”Vi er i dag klart den største webshop for arbejdstøj i Danmark, men skal vi blive ved med at være det, er vi nødt til løbende at investere i vores setup. Det er det, vi gør med denne ordre hos Element Logic,” siger ejer og administrerende direktør Tommy Søndergård.

Lagermedarbejderne hos Billlig-arbejdstøj.dk får til efteråret selskab af 30 AutoStore-lagerrobotter.

Højt udbytte på investeringen

Billig-arbejdstøj.dk blev grundlagt i 2009 og beskæftiger i dag cirka 60 medarbejdere, der alle arbejder på virksomhedens adresse i Spjald i Vestjylland.

Med salg i foreløbig tre lande ud over Danmark – Sverige, Norge og England – har Tommy Søndergård gennem længere tid ledt efter en automatisk lagerløsning, der kunne øge effektiviteten og bedre udnytte den eksisterende lagerplads.

Den løsning fandt han i AutoStore af Element Logic, som med sin unikke aluminiumsgitterkonstruktion giver mulighed for at udnytte lagerarealet med op til en faktor fire i forhold til andre lagersystemer.

”AutoStore af Element Logic var det logiske valg, når det kom til såvel pladsoptimering som skalerbarhed. Og så ser vi det klart som den løsning, hvor man får det største udbytte af ens investering,” siger Tommy Søndergård.

Klar til efteråret

Ifølge Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør i Element Logic Danmark, er Billig-arbejdstøj.dk et godt eksempel på en e-handelsvirksomhed, der tænker langsigtet og strategisk ved at optimere sin logistik.

”Plads og lagerkapacitet er ofte en barriere for vækst for den slags virksomhed. Med vores løsning kan Billig-arbejdstøj.dk klemme flere varer gennem systemet og samtidig udvide anlægget inden for rammerne af det eksisterende lager, hvis der bliver behov for det,” siger Nikolaj Bjørn Eriksen.

Efter planen skal anlægget stå klart til september, så Billig-arbejdstøj.dk’s logistik er gearet til efterårs- og julesalget, der traditionelt er årets travleste periode.

Besøg Billig-arbejdstøj.dk’s webshop her.

Er du klar til at tage det næste skridt?

Vil du høre mere om AutoStore fra Element Logic?

Kontakt os!