Element Logic Denmark | Odense

Design Consultant

Vil du være med til at gøre Element Logic Denmark til en forrygende succes? Og ser du dig selv som en analytisk, kommunikativ og kundeorienteret Design Consultant med passion for at dykke ned i komplekse datamængder og transformere dem til kosteffektive designs og specialdesignede løsninger for kunder indenfor lager og logistik? Så er det lige dig, vi søger…

Med reference til Element Logic Denmarks Managing Director og i tæt samarbejde med kunder og øvrige kolleger i udlandet, får du ansvaret for dataanalyse af kundens lagerdata samt være med til at designe de mest optimale AutoStore løsninger til nye som eksisterende kunder. Da stillingen er nyoprettet i Danmark, får du mulighed for selv at sætte dit præg på såvel din egen som virksomhedens udvikling. Du træder ind i en velfungerende international matrixorganisation, hvor du trives som en fisk i vandet såvel med at arbejde selvstændigt fra hjemmekontor som med at være med til at opbygge mindre kontor i Odense. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både danske og internationale kolleger og falder naturligt ind i rollen som dataekspert, når du er med ude ved kunderne.

Element Logic Denmark A/S er en del af Element Logic, der er markedsledende på europæisk plan med topinnovativ robotlagerteknologi specifikt designet til kundens behov. Fokus er på effektivisering af kundens lagre gennem pladsbesparelse og effektivisering af deres processer ved brug af EWCS (Element Warehouse Control System) og AutoStore®. AutoStore® har vundet flere innovationspriser, og markedet for løsningerne er i massiv vækst og karakteriseret af en ambitiøs og vækstorienteret kundegruppe. Element Logic har hovedsæde i Norge, og er yderligere repræsenteret i Sverige, Danmark, Finland, Tyskland, Belgien, Holland, Luxemborg, Frankrig og England.

Dine primære arbejdsopgaver er 

  • Support af Salg med dataanalyse af kundedata i og fra excel, access, SQL og Autostore®’s egne værktøjer
  • Analyse af kundens lagertransaktioner og varelager
  • Design af kundespecifikke Autostore løsningsforslag på baggrund af dataanalysen
  • Tegning af løsningsdesignet i Autocad
  • Dialog med kundepotentialet omkring databehov og løsningsdesign
  • Anvendelse af AutoStore værktøjer som ”Grid Designer” og simuleringsværktøj til at designe kundespecifikke anlæg
  • Deltagelse i kundemøder som dataspecialist og sparring på løsningsdesign
  • Opsætning af løsningsdesign i powerpoint
  • Projektkalkule i projektsalg
  • Beregning af Cost of Ownership
  • Opsætning af kontrakter inkl. appendix
  • Udarbejdelse af overleveringsdokument fra Sales til Delivery
  • Opdatering af kundedata i CRM-system 

Dine faglige kvalifikationer 

  • Bachelor eller kandidatgrad inden for statistik, data, supply chain eller lignende. Du kan også være ingeniør, IT-uddannet eller komme med anden relevant erfaring
  • Solid erfaring med excel på højt niveau
  • Solid erfaring med håndtering af større datamængder
  • Flydende engelsk i skrift og tale
  • Gerne erfaring med lager/logistik med forståelse for et lagers opbygning
  • Gerne erfaring med Access eller SQL-databaser
  • Gerne erfaring med anvendelse af AutoCad programmer

Dine personlige karakteristika

  • Analytisk og struktureret
  • Grundig og detaljeret
  • Løsningsorienteret
  • Selvstændig og ansvarsbevidst med teamspirit
  • Proaktiv
  • Kan tænke helheder
  • Kommunikativ
  • Kundeorienteret
  • Kommercielt mindset

Kan du se dig selv i denne spændende og udviklende stilling som Design Consultant hos Element Logic Denmark AS, glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende, så søg hellere før end siden!

Ansøg her.

Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail.